Jeg har kaldt skulpturen Livslyst - skriver kunstneren

I efteråret 2010 fik jeg til opgave at skabe en skulptur i anledning af Duebrødre Klosters 800 års jubilæum.

Under planlægningen havde jeg flere samtaler med Anders Nielsen, som fortalte mig om stedets historie og
om livet i bebyggelsen. Jeg fornemmede, at ånden på stedet bygger på næstekærlighed og samhørighed, et
kendetegn, som jeg fornemmer stadig er fremherskende. Det liv, som udspiller sig i bebyggelsen i dag, har
meget lange rødder, det er så at sige groet ud af de kim, som det historiske forløb har plantet. Et godt
socialt miljø funderet i tradition og sædvane kommer dog ikke på en gang, det skal gro frem, men det skal
også næres i nutiden. Blomsten skal passes og plejes. På det grundlag kan man leve e godt og glad liv i
Duebrødre Kloster. Livslysten har gode kår.

Det er det aspekt, jeg har forsøgt at vise i skulpturen. Noget gror frem, det har nærmes sprængt de hårde,
ydre, rå rammer, fordi næstekærligheden, livet og lysten er til stede. Materiellet er grani . De er selvsagt
gammelt og har bestået i umindelige tider. Kimen springer ud af fortiden på samme måde, som ånden i
beboelsen har bestået og blomstrer, fordi grundlaget er der. Ligesom ånden i Duebrødre Kloster har
bestået i 800 år, vil også denne skulptur bestå, hvis den får lov. Fortid, nutid og fremtid hænger sammen.

Med venlig hilsen

Aase Frimodt Jensen