top of page
Ældre kvinde

Ansøg om lejlighed

Vi har lukket for ansøgninger for 2025, men i december 2025 åbner vi for ansøgning til bolig hos Duebrødre Kloster for året 2026.
Link til ny ansøgning og til genansøgning ligger klar her på hjemmesiden fra december 2025

 

VIGTIG INFORMATION:

Ansøgere som allerede står på vores interesse liste, skal ligeledes genansøge hvis man ønsker bolig i 2026.
Grundet regler om opbevaring af personoplysninger, slettes man automatisk fra listen hvis man ikke genansøger.
Man står på vores interesse liste for 1 kalenderår ad gangen, og man skal årligt genansøge inden udgangen af januar måned for kommende år.

 

FAQ:

Hvem kan blive tilbud bolig hos Duebrødre Kloster?

Duebrødre Klosters formål er, at stille boliger til rådighed for seniorer med tilknytning til Roskilde, som har behov for at bo under betryggende forhold og som ønsker at indgå i fællesskabet på Duebrødre Kloster.
Vores fundats angiver at ansøgere skal være mellem 50-74 år ved indflytning.
For ægtepar gælder, at begge ægtefæller ved indflytning skal være mellem 50-74 år ved indflytning.

Hvad sker der, når der kommer et ledigt lejemål?

Når vi får et ledigt lejemål og ved hvornår den bliver indflytningsklar, bliver de ansøgere på interesse-listen der har ønsket denne type bolig,  inviteret til åbent hus på den pågældende lejlighed.
De ansøgere som efter besigtigelse fortsat er interesseret i at bebo lejemålet, vil blive vurderet på baggrund af fremsendte ansøgning og vi udvælger den beboer som vurderes at passe bedst ind i vores fællesskab og formål.

Ryger jeg af listen, hvis jeg siger nej til en lejlighed?

Nej, hvis lejligheden ikke passer dig kan du godt sige nej. Du vil fortsat stå på årets interesse-liste, men skal huske at genforny din ansøgning årligt.

Hvorfor er der lavet om på ansøgningsproceduren?

Lovgivningen kræver at vi har samtykke til at opbevare dine oplysninger.
Lovgivningen er lettest at håndtere ved digitale ansøgninger, som vi let kan søge frem og slette hvis du trækker dit samtykke tilbage.
En anden grund er, at vi gerne vil sikre os, at de der står på vores interesse-liste er klar til at flytte i seniorbofællesskab og årligt tager stilling til om man har et aktuelt behov for bolig ved Duebrødre Kloster
.

Jeg har stået på ventelisten i mange år, men var ikke klar over at der er kommet ny ansøgningsprocedure?

Vi har tilbage i foråret 2024 forsøgt at skrive til alle de e-mail adresser vi havde stående på ansøgere i vores system.  Eftersom kontakt-oplysninger var håndskrevet og i flere tilfælde flere år gamle, kan der være e-mail adresser der ikke virker eller kontakt-informationer der ikke er opdateret.
Vi beklager hvis du ikke har fået besked, og håber du vil benytte dig af vores nye digitale ansøgningsskema her på hjemmesiden.

 

Må man have husdyr på klosteret?
Nej, man må som udgangspunkt ikke holde husdyr på klosteret.

 

Er rygning tilladt?
Du må gerne ryge, men rygning må ikke foregå i lejligheder eller dertilhørende altaner. Vi henviser til de afmærkede områder.

 

Duebrodre_logo_farve_web_edited.png

E-mail: kontor@dbkloster.dkTelefon: +45 4635 0371

Adresse: Sankt Agnesvej 2.22  4000 Roskilde

Åbningstid: Mandage: 9:30-12:00 + torsdage kl. 9:30-15:00
CVR: 44056119

Privatlivspolitik læs her

©2023 by Miriam/Duebrødre Kloster

bottom of page