top of page
Vandfilterhane

Forbrugsregnskaber

Så er forbrugsregnskaberne for 2025 på trapperne.

Hvis du har haft højere forbrug end indbetalt aconto, vil du blive efterreguleret på huslejen til april.
Hvis du har haft lavere forbrug end indbetalt aconto, får du tilbagebetalt beløbet på huslejen til marts.

Forbrugsregnskaberne kommer på e-mail. For de beboere som ikke har e-mail, vil de komme med posten.
Ønsker du at få en printet version af dit forbrugsregnskab, kan du henvende dig til kontoret.

Afdragsordning:

Hvis du har svært ved at tilbagebetale et merforbrug, er det muligt at lave en afdragsordning. Kontakt Miriam på kontoret for en aftale.

Hvorfor er mit forbrug steget?
Det kan dels skyldes, at du har haft et højere forbrug af vand og/eller varme og dels at forbrugsudgifter generelt er steget.

 

Hvad kan jeg gøre for at mindske mine forbrugsomkostninger?

Generelt er det vigtigt at du sørger for at holde jævn varme på alle rum.
Nogle tror fejlagtigt, at man sparer på varmen ved at slukke helt for enkelte radiatorer i lejligheden. Det giver den effekt, at de øvrige radiatorer skal arbejde ekstra for at holde temperaturen, og varmeregningen stiger.

Når du lufter ud og åbner døre og vinduer, bør du altid skrue ned for radiatorerne i mens.
Udluftning bør ske 2-3 gange dagligt i 5 minutter ad gangen. 

Du bør altid holde øje med, om dit toilet eller vandhane står og løber. Har du mistanke om, at dit toilet eller vandhane løber, skal du kontakte Morten.

Hvordan udregnes mit forbrug af vand og varme?
Vi modtager vand og varme fra FORS og klosteret afholder løbende udgifterne hertil.

Det er Ista som forestår styringen og den årlige forbrugsaflæsning på vand og varme.
Du har altid mulighed for løbende at følge dit eget forbrug af vand og varme på ista.dk eller på app'en ista Ecotrend.
Kontakt kontoret for at få dit log-in.

 

Hvordan udregnes mit forbrug af el?

For beboere på Sankt Agnes Vej, aflæses og opgøres el-regnskabet manuelt fra kontoret. Forbruget er beregnet på baggrund af de tal beboerne indberetter ved årsskiftet.
For beboere på Provstestræde og Kong Valdemars Vej vælger beboere selv el-leverandør og afregner direkte til elselskabet.

Stigning i forbrugsudgifter
Som tidligere meddelt på hjemmeside og i Dueposten, så har FORS varslet stigning i fjernvarmepriserne for 2025 på 12-15 %. Stigningerne træder i kraft pr. 1. januar 2025. Stigningerne svarer ca. til stigning på 80 kr. pr. måned v/ 60 kvm. bolig.

 

Justering af aconto-beløb

Du har mulighed for at justere dit månedlige aconto indbetalingsbeløb. Kontakt kontoret, så retter vi det til.

​Samlede tal for ejendommene:

Forbrug Kong Valdemars Vej: 
Forbrug 2023: 279,6 MWh
Forbrug 2024: 283,660 MWh
Vand + spildevand 2023:1282 m3
Vand + spildevand 2024: 1254,36 m3

Stigning i varme forbrug: 1,4 %
Fald i forbrug: 2,18 %

Forbrug Sankt Agnes Vej:

Forbrug varme 2023: 395,47 MWh

Forbrug varme 2024: 398,33 MWh
Vand + spildevand 2023: 1927,2m3
Vand + spildevand 2024: 1821,40 m3.
Stigning i varmeforbrug: 0,75 %
Fald i vandforbrug: 5,5 % 

Forbrug Provstestræde:

Forbrug varme 2023: 158,3 MWh

Forbrug varme 2024: 149 MWh
Vand + spildevand 2023: 967,3 m3
Vand + spildevand 2024: 993 m3

Fald i varmeforbrug: 6 % 
Stigning i vandforbrug: 2,6 %

Duebrodre_logo_farve_web_edited.png

E-mail: kontor@dbkloster.dkTelefon: +45 4635 0371

Adresse: Sankt Agnesvej 2.22  4000 Roskilde

Åbningstid: Mandage: 9:30-12:00 + torsdage kl. 9:30-15:00
CVR: 44056119

Privatlivspolitik læs her

©2023 by Miriam/Duebrødre Kloster

bottom of page