
Husorden for Sankt Agnesvej
Aktiviteter
I årets løb inviteres klosterets beboere til forskellige arrangementer og aktiviteter. Der er tale om tilbud, som vi gerne ser at beboerne deltager i.
Det er en god ide at deltage, så man derved bliver en del af ” Klosterfællesskabet” . Både for at lærer de andre beboere at kende men også for ens egen skyld. Se aktivitetskalenderen.
Der udsendes program flere gange om året samt i Dueposten.
Endvidere tilbyder oplysningsforbundene forskellige aktiviteter i klosterets festsal.
Altaner, terrasser, stiarealer og fodring af fugle mm.
På altaner og terrasser kan der opsættes blomsterkasser, planter m.v. efter beboernes eget ønske, og for egen regning. Fællesarealerne holdes fri for personlige havefigurer ect. Beplantninger UDENFOR egen terrasse skal aftales med forstanderen.
Foran hus nummeret bedes møblementet ikke være større end f.eks. cafebord og 2 stole. Evt. lille bænk. Vindfanget skal holdes fri for personlige ejendele, og ikke bruges til opmagasinering. Ambulancefolkene med båre skal kunne komme til hoveddøren og færdes på gangarealerne uden besvær,
Undgå venligst at kaste fuglefoder, brød m.v. på jorden, da det tiltrækker rotter. Ophæng mejsekugler og lignende i stedet for.
Betaling af boligbidrag m.v.
Boligbidrag og evt. a conto indskud betales månedsvis forud.
Almindelig husleje opkræves via PBS
Boligydelse/boligsikring
Den enkelte beboer er selv ansvarlig for ansøgning til kommunens social- og sundhedsforvaltning om boligydelse/varmetilskud.
Cykler
Der findes 2 cykelskure – et for enden af festsalen og et ud for bolig nr. 58.
Festsal
Her på klostret har vi en dejlig festsal, som først og fremmest benyttes til klostret egne arrangementer. Festsalen kan også lejes af dig til private sammenkomster. Din nærmeste familie kan også leje salen, men her er du ansvarlig for deres fest og, at de har læst denne side, om hvordan de omgås salen.
Salen kan ikke lejes til børnefødselsdage, ungdomsfester, studenterfester o.lign.
Det er kontorets ansvar hvis det er udefrakommende der lejer salen.
I sommerhalvåret kan grillpladsen bestilles sammen med festsalen ” hvis det er Klostrets beboer der holder festen ” d.v.s. når lejen er 400 kr.
Ønsker man grillpladsen med i lejen, skal man give de ansvarlige besked, så de ikke sætter flag ud til fællesgrill.
Nøglen til kælderen passer til indgangen, samt til alarmen ind til salen.
Alarmen skal slås fra inden døren åbnes.
Alarmen sidder til venstre fra døren ind til selve salen.
Nøglen drejes til lampen lyser grønt og der er nu fri adgang.
I salen er der borde og stole til 44 personer, der forefindes i skuret, ekstra borde og stole op til 50 personer.
Salen indeholder alt hvad du skal bruge af borde, stole, service, kogegrej, ovn, køleskab, opvaskemaskine, samt alt i udstyr til rengøring.
Der forefindes klaver, av udstyr, samt musikanlæg.
Intet må fjernes fra lokalerne.
Festsalen, forhal, køkken samt toiletter overdrages og afleveres i rengjort stand.
(Der er mulighed for, at betale for rengøring. Pris aftales på kontoret.
Evt. lånte duge skal vaskes og rulles inden næste fest. Husk at bestille tid i vaskekælderen.
Du skal meddele kontoret hvad der evt. er gået itu under festen, for det skal du selv erstatte.
Når du og din familie vælger, at feste her, skal der drages omsorg for dem som bor her.
Mange bor tæt på salen og må lægge ører og parkeringspladser til rigtig mange arrangementer.
Hold vinduer og døre lukkede ( brug ventilationsanlægget )
Fest kun i lokalerne.
Brug kun husets musikanlæg.
Brug toiletterne ( ingen urinering udendørs ..Tak ).
Ved udendørs leg og boldspil henvises det til, at bruge folkeparken. Her er store græsarealer og fodboldbane med mål.
Musikken slukkes kl. 00.30 og festen lukkes kl.01.00.
Reservation af festsalen sker i kontorets åbningstid, tidligst 12. mdr. forud.
Festlokalerne udlejes pr. døgn fra kl. 10.00.
Det er muligt for beboerne, at leje salen ud pr. time, til mindre sammenkomster, men kun salen altså uden køkken. Reservation tidligst en uge før for ikke, at blokere de store fester.
Priser:
Beboer 400 kr. pr. døgn.
Øvrige lejere 1200 kr. pr. døgn.
Betaling foregår på kontoret.
I tilfælde af mangelfuld rengøring og snavsede duge, kan administrator opkræve gebyr for dette arbejde.
Gæsteværelse
Det er muligt, at leje gæsteværelse. Der betales et grundgebyr på kr. 250 plus kr. 50 pr. døgn pr. person.
Vi har 2 gæstesenge som kan lånes og opsættes i gæsteværelset eller I jeres bolig.
Gæstesengene kan afhentes i festsalen.
Skriv venligst jeres navn på lånelisten.
Fjernsyn
Der er fibernet i alle boliger. Fibia tilbyder tv, internet og telefon.
Der betales en grundafgift til klostret på p.t. 99,00 kr pr måned.
For dette beløb kan vælges en tv pakke, internet eller telefon, alt ud over de 99,00 kr pr måned, bestilles og afregnes direkte til Fibia.
Fravær/bortrejse
Fravær, bortrejse, indlæggelse på sygehus eller lignende af mere end 2 dages varighed kan meddeles kontoret eller portneren med oplysning om afrejsetidspunkt og forventet hjemkomsttidspunkt.
Gæsteværelse
Bolig nr. 52 er indrettet som gæsteværelse med 2 senge, udstyret med dyner, hovedpuder og sengelinned. Gæsterne må selv medbringe håndklæder.
Gæsteværelset kan normalt kun lejes for højst en uge pr. gang og kan tidligst forudbestilles 12 måneder før benyttelsen.
Gæsteværelset udlejes mod en mindre betaling til dækning af udgifterne ved rengøring og vask af sengelinned.
Lejeren er ansvarlig for det lejede, og eventuelle skader på inventar m.v. må erstattes efter regning. Eventuelle skader meddeles portneren.
Reservation af gæsteværelset kan kun ske ved henvendelse til kontoret, hvor også nøglen afhentes.
Hjemmehjælp/hjemmesygepleje
Henvendelse om hjemmehjælp/hjemmesygepleje skal normalt ske direkte til hjemmeplejen, ofte i samråd med egen læge eller sygehuset.
Såfremt det ønskes, hjælper klosterets kontor gerne med henvendelse til hjemmeplejen.
Husdyr
Iflg. Lejekontrakten er det ikke tilladt at holde nogen former for husdyr, forstander kan dog undtagelsesvis dispensere fra reglen ( i særlige tilfælde ).
Kontor
Klosterets kontor, Sct. Agnesvej 2, nr. 22, telefon 46 35 03 71, er åbent mandag fra kl. 9.30 – 12.00. Torsdag kl. 9,30 – 15,00
Uden for disse tidspunkter træffes forstanderen efter aftale.
Nøgler
Der udleveres 2 stk. nøgler til hver bolig. Ekstra nøgler kan bestilles for egen regning, og de kan kun bestilles på klosterets kontor.
Der udleveres ligeledes nøgler til vaskekælder, cykelskure og festsal.
Vaskekældernøgle passer også til motions og hobbyrum på Kong Valdemars Vej
Skulle man have mistet nøglen eller have låst sig ude, kan man få hjælp ved henvendelse til kontoret eller til portneren.
Hvis det ikke er muligt at træffe forstanderen eller portneren kan man kontakte Roskildelåseservice på telefon 46364142.
Parkering
Der er parkeringspladser til fri afbenyttelse, også for gæster.
Det er god kutyme at dække sit fastplads skilt til, hvis man er væk i længere tid, så pladsen kan bruges af andre.
Portner
Der er ansat portner og rengøringshjælp, der har ansvaret for udvendig og indvendig renholdelse og for pasning af fællesarealer i og ved klosterets ejendom.
Det er endvidere portnerens opgave at hjælpe beboerne med løsning af praktiske spørgsmål vedrørende boligerne.
Portneren yder også bistand ved indflytning/fraflytning.
Portneren står ligeledes for betjeningen af festsal med køkken.
Pulterrum
Der er pulterrum til alle boliger. Pulterrummene ligger i kælderen under boligerne nr. 1 – 13. Der må ikke efterlades inventar i kældergangen.
Pårørende
Ved indflytning bedes forstanderen underrettet om navne og adresser på nærmeste pårørende.
Reparationer m.v.
Opstår der problemer med komfur, køleskab eller andre tekniske installationer, må der straks rettes henvendelse til portneren eller til kontoret. Håndværkere skal altid rekvireres af portneren eller af kontoret.
Taxa
Hver onsdag og lørdag kl. 10.00 er der fri taxa fra klosteret til Stændertorvet. Taxa’en returnerer fra Stændertorvet begge dage kl. 11.30.
Al anden taxakørsel er for egen regning.
Telefon
Der er telefonstik i alle boliger.
Vaskeri
I kælderen under boligerne nr. 2 og 13 findes vaskeri med 3 vaskemaskiner, tørrerum, tørretumbler og strygerulle.
Vaskeriet er til fri afbenyttelse for beboerne, men man skal dog selv medbringe vaskemidler.
Brug aldrig mere vaskepulver m.v. end den anbefalede dosering.
For stor dosering skader maskinerne og miljøet – og tøjet bliver ikke renere.
I vaskeriet er der opsat en tavle til brug for reservering af vasketid.
Hvis vasken ikke er påbegyndt en halv time efter reservationstiden, kan andre benytte vasketiden.
PS. Husk at lade låsen hænge til du er færdig med at vaske.